Processen for den ansatte

Opstart - Analyse - Strategi

Mercuri Urval tilbyder den ansatte et skræddersyet outplacement- og karriereudviklingsforløb med individuelle møder. Vi foretrækker en vis "metodefrihed" i forhold til de konkrete aktiviteter, som til enhver tid bør tilpasses den enkelte medarbejder og dennes behov og forventninger. Vi ved af erfaring, at afskedigede medarbejdere vil være "klar" til at arbejde med jobsøgning på vidt forskellige tidspunkter i forløbet.

Første fase er et individuelt møde med en af vores konsulenter, hvor den afskedigede og konsulenten uddyber forudsætningerne for samarbejdet og aftaler detaljerne. Det videre forløb aftales, og det afklares, om den afskedigede er klar til gå i gang med jobsøgningen selv, eller om der er behov for yderligere coaching.

I næste fase analyserer vi behov og klarlægger mål og søgestrategi. Der suppleres med spørgeskemaer, personlighedstest og uddybende interview, hvor emner som personlige styrker, begrænsninger, afklaring af værdier og fremtidig karriere er i fokus.

På basis af den forudgående analyse udarbejder den afskedigede og konsulenten en strategi for kontakt til eksisterende netværk og særligt interessante virksomheder, interessemøder og uopfordrede henvendelser samt udarbejdelse af ansøgning og CV.