Du bliver en del af vores team, der rådgiver kommuner, regioner, statslige organisationer og andre offentlige kunder om rekruttering og ledelse. Du kommer tæt på både kunder og kandidater og får indblik i nogle af de organisationer og ledelsesudfordringer, der præger den offentlige sektor.
Dine opgaver
Som juniorkonsulent understøtter du vores konsulenter gennem hele rekrutteringsprocessen og bidrager også til ledelsesudviklingsforløb o.l. Du kommer blandt andet til at:
- Deltage i interviews og udarbejde præcise noter og opsamlinger
- Bidrage til at skrive stillings- og personprofiler samt stillingsannoncer
- Identificere og researche relevante kandidater og udarbejde bruttosearchlister
- Løse analyse-, research- og ad hoc-opgaver samt udarbejde oplæg i forbindelse med vores ledelsesudviklingsprojekter
Opgaverne spænder fra det analytiske og skriftlige til det mere praktiske. Derfor leder vi efter en, der tager fat, hvor der er behov, og som har forståelse for, at vi sætter kunden først, med hvad det kalder på af fleksibilitet og servicemindethed.
Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (på sidste år af bacheloruddannelsen eller første år af kandidatuddannelsen) og interesserer dig for mennesker, ledelse, organisationer og den offentlige sektor.
Vi forestiller os, at du:
- Er analytisk stærk og detaljeorienteret
- Skriver sikkert og præcist
- Arbejder grundigt og tager ansvar for at få opgaver helt i mål
- Er arbejdsom, initiativrig og god til selv at se, hvor der er brug for en hånd
- Er relationsstærk og god til at læse en situation og indgå naturligt med forskellige mennesker
- Trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med konsulenterne.
Til gengæld får du et studiejob med stejl læringskurve, tæt sparring og mulighed for at få erfaring med konsulentarbejde, rekruttering og ledelse på et niveau, som man sjældent møder i et studiejob.
Arbejdssted: Aarhus Ø eller i Hellerup.
Arbejdstid: 10-15 timer ugentligt med fleksibel placering.
Starttidspunkt: 1. januar eller hurtigst muligt herefter.
Proces: Indsend din ansøgning, CV og eksamenspapirer nedenfor via ”Ansøg nu”. Vi indkalder løbende til samtale, og hvis du går videre i processen, vil du blive bedt om at gennemføre personligheds- og kognitive tests.