Vil du sætte det lange lys på Morsø?
Morsø er på mange måder en kommune, der kan mere end størrelsen umiddelbart tilsiger. Her er korte afstande, stærke fællesskaber og en særlig evne til at skabe resultater med afsæt i lokale styrker. Kulturmødet er ét eksempel. Hanklits optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste i 2026 er et andet.
Nu søger vi en kommunaldirektør, der sammen med kommunalbestyrelsen, organisationen og øens mange aktører vil tage næste skridt. Du kommer ikke til en kommune, der skal ”fikses”. Du kommer til en organisation med et stærkt fundament, stor faglig dedikation og erfarne ledere – men også til en kommune, der står over for vigtige strategiske valg: befolkningsudviklingen, fremtidens velfærd, den grønne omstilling, erhvervsudvikling, bosætning og Morsøs nye UNESCO-position kalder på et langsigtet blik og evnen til at omsætte ambitioner til handling.
Din vigtigste opgave bliver at skabe retning, sammenhæng og gennemslagskraft.
Som kommunaldirektør er du øverste administrative rådgiver for borgmesteren, økonomiudvalget og hele kommunalbestyrelsen. Du skal sikre professionel og transparent politisk betjening, skabe gode beslutningsprocesser, og samtidig have mod til at bringe nye perspektiver ind i det politiske rum.
Du skal stå i spidsen for direktionen og sikre, at organisationen arbejder samlet om de politiske mål. Det indebærer blandt andet at styrke den tværgående ledelse og evnen til i fællesskab at omsætte strategier og politiske prioriteringer til virkelighed, udvikle samarbejdet på tværs og vurdere, hvordan organisationen bedst understøtter de kommende års opgaver. Samtidig skal du være en synlig og nærværende leder, der kan mærkes i organisationen og i de lokale miljøer – og sammen med borgmesteren være en aktiv ambassadør for Morsø Kommune regionalt og nationalt.
Vi søger en erfaren offentlig leder
Du har betydelig ledelseserfaring – herunder erfaring med ledelse af ledere – fra en kompleks, politisk styret organisation. Kommunal erfaring er en fordel. Du har stærk forståelse af politisk betjening, strategisk ledelse, økonomistyring og organisationsudvikling. Som leder kan du både sætte retning og skabe følgeskab. Du giver ansvar og ledelsesrum, men du går heller ikke af vejen for selvstændigt at udarbejde større og komplekse oplæg til politisk drøftelse.
Personligt lægger vi vægt på, at du møder mennesker i øjenhøjde, skaber tillid og kan samle forskellige perspektiver om en fælles retning. Du skal kunne navigere sikkert mellem politik, organisation og omverdenen – og have både nysgerrighed og mod til at udfordre det bestående, når det er nødvendigt.
Om Morsø Kommune
Morsø Kommune har ca. 19.300 indbyggere, omkring 1.500 årsværk og et årligt budget på ca. 1,8 mia. kr. Organisationen er bygget op omkring en tværgående direktion, syv faglige centre og en tværgående driftsstab.
Mere info
Læs meget mere om stillingen i det uddybende stillingsnotat her.
Ansøgningsfrist: 2. november 2026
Tiltrædelse: 1. januar 2027.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte borgmester Jens Dahlgaard, tlf. 23 74 18 85, seniorkonsulent Chris Enrico Petersen, Mercuri Urval, tlf. 50 76 12 31, eller partner og direktør Carsten Gløvermose Nielsen, Mercuri Urval, tlf. 30 25 98 01.
Søg stillingen nedenfor via "Ansøg nu".