Samtykke til behandling af oplysninger

Samtykke til at behandle personoplysninger i forbindelse med registrering i Mercuri Urvals kandidatnetværk

Du accepterer hermed, at virksomheder i Mercuri Urval-koncernen (”Mercuri Urval”) kan behandle dine personoplysninger i forbindelse med din registrering i Mercuri Urvals kandidatnetværk. For yderligere oplysninger om ”Mercuri Urval-koncernen” henvises til: https://www.mercuriurval.com/global/contact/find-us/.

Mercuri Urval er en international Leadership Acquisition and Advisory firma. Hvert år hjælper vi mere end 3.000 kunder i 60 lande med at finde de rette ledere og de bedste talenter, og vi har derfor opbygget og vedligeholder et netværk af de allerbedste ledere og toptalenter – et netværk, som du er ved at blive en del af. For at vi kan tilbyde dig at være kandidat i forbindelse med Leader Acquisition opgaver skal vi opbevare karriererelaterede oplysninger om dig, og vi skal kunne opdatere disse oplysninger, når vi er i kontakt med dig. Det betyder, at vi har brug for at behandle dine personoplysninger til følgende formål:

Formål med behandling

Mercuri Urval behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • at kunne give dig oplysninger om igangværende Leader Acquisition opgaver, der er relevante for dig, og som vi håndterer på vegne af vores kunder
  • og - hvis du vælger det - at kunne sende dig automatiske e-mails vedrørende muligheder, der matcher dine præferencer - samt til andre relaterede formål.

Kategorier af omhandlede personoplysninger

For at vi kan kontakte dig med oplysninger, der er relevante for dig, skal vi behandle følgende personoplysninger:

  • Kontaktoplysninger som eksempelvis navn, e-mail og telefonnummer., karriererelaterede oplysninger så som ansættelseshistorik, uddannelse og CV samt karriererelaterede oplysninger, du har givet videre i spørgeskemaer og til vores executive researchers og konsulenter, samt dine præferencer i forbindelse med en potentiel ny stilling.
  • Vi opbevarer også en fortegnelse over din historie hos Mercuri Urval, det vil sige kommunikation i forbindelse med stillinger, der er potentielt relevante for dig, en liste over stillinger, du har valgt at søge/har vist interesse for, og vores kommentarer til disse.

Følsomme oplysninger - som ikke må uploades

Vi må ikke behandle følsomme oplysninger, så derfor beder vi dig om ikke at indtaste eller uploade følsomme personoplysninger, det vil sige oplysninger vedrørende etnicitet, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, genetiske data, biometriske data, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, seksuel orientering eller helbredsoplysninger. Hvis vi bliver opmærksomme på, at sådanne data eksisterer, fjerner vi dem.

Du bedes også undlade at angive referencepersoner i de dokumenter, som du uploader.

Hvem har adgang til dine personoplysninger, og hvor behandler vi dine oplysninger?

De personoplysninger, du vælger at videregive, bliver behandlet af Mercuri Urval. Det faktum, at Mercuri Urval er en global virksomhed, giver dig muligheden for at blive matchet med stillinger i hele verden. Det betyder, at dine oplysninger kan blive behandlet i et hvilket som helst land, som Mercuri Urval arbejder i, herunder lande uden for EU/EØS. Du giver derfor også dit udtrykkelige samtykke til, at denne databehandling finder sted. I overensstemmelse med GDPR skal vi gøre dig opmærksom på den risiko, at der kan gælde andre lovgrundlag vedrørende beskyttelse af persondata i lande uden for EU/EØS. Mercuri Urval behandler imidlertid dine data på samme sikre måde alle de steder, vi arbejder - i alle lande i verden.

De virksomheder, der yder IT-support til Mercuri Urval, har også adgang til oplysningerne, da de agerer som databehandlere i henhold til Mercuri Urvals instruks og på baggrund af en databehandleraftale.

Yderligere modtagere af personoplysninger

For at vi kan tilbyde dig at være kandidat til stillinger hos vores kunder, har vi brug for at dele dine personoplysninger med vores kunder. Hvis kunden i den givne opgave er hjemmehørende uden for EU/EØS, giver du hermed udtrykkeligt samtykke til, at den overførsel finder sted. Hvis du tillader, at vi må videregive dine oplysninger til en kunde, bliver denne ansvarlig for dine personoplysninger som uafhængig dataansvarlig, og dine personoplysninger lagres i henhold til den respektive virksomheds persondatapolitik.

Varighed af behandlingen

Vi lagrer kun dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt under hensyntagen til formålene med behandlingen. Du kan til enhver tid vælge at trække dit samtykke tilbage og selv slette dine oplysninger ved at anvende dit brugernavn og din adgangskode - eller du kan kontakte Mercuri Urval og få os til at slette dine personoplysninger.

Hvor lagrer vi dine personoplysninger?

Mercuri Urval lagrer de behandlede personoplysninger hos:

Advania Sverige AB
Fredsborgsgatan 24, SE-117 43 Stockholm
www.advania.se

med hvem Mercuri Urval har indgået en skriftlig databehandleraftale, der sikrer, at vores databehandler handler i henhold til Mercuri Urvals instruks.

Tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger

Mercuri Urval er ansvarlig for løbende at implementere de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et passende sikkerhedsniveau, der imødekommer kravene til de til enhver tid gældende bestemmelser for personoplysninger.

Dine rettigheder, når du lader Mercuri Urval behandle dine personoplysninger

For Mercuri Urval er det meget vigtigt, at vi skaber tillidsfulde forhold til de personer, hvis personoplysninger vi behandler - at vi beskytter din integritet og giver dig kontrol over dine personoplysninger.

Du kan til enhver tid kontakte Mercuri Urval for at anmode om, at dine personoplysninger bliver slettet, hvis du ikke ønsker, at de skal behandles af os længere - eller du kan vælge at slette din registrering selv, ved at anvende dit brugernavn og din adgangskode.

Du kan til enhver tid kontakte Mercuri Urval for at anmode om at få adgang til eller hente dine personoplysninger - og hvis de personoplysninger, vi har og behandler om dig, er urigtige eller ufuldstændige, kan du bede os om at rette dem.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os ved hjælp af de kontaktoplysninger, der er angivet nedenfor.

Retningslinjer for klager

Hvis du ønsker at indgive en klage hos en tilsynsførende myndighed, kan du vælge at kontakte den svenske databeskyttelsesmyndighed, der er ledende tilsynsmyndighed for Mercuri Urval:

Integritetsskyddsmyndigheten (IMY)
Box 8114, 104 20 Stockholm, Sweden, www.imy.se
Phone: +46 08-657 61 00
Email address: imy@imy.se

– eller du kan vælge at kontakte din lokale databeskyttelsesmyndighed.

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du gerne vil udøve de rettigheder, der er angivet ovenfor, kan du kontakte os på: gdpr.int@mercuriurval.com.

Dataansvarlig:
Mercuri Urval KMR AB
Sveavägen 24-26, 111 57 Stockholm, Sverige
www.mercuriurval.com

Hvis du ikke giver samtykke til behandlingen af dine personoplysninger i overensstemmelse med det, der er angivet ovenfor, kan du ikke få lov til at registrere dine personoplysninger.